30.1.06

Roskilde

Så er de 4 første bands til årets Roskildefestival offentliggjort.

Hvis det er stilen for i år, så bliver det STORT i år!

Både Tool og Volbeat melder sig klar!

Tool spillede sidst på Roskilde i 2001. Musikstilen er lidt stenet på nogle områder, men jeg mener nu klart at koncerten var ganske okay.

Volbeat vandt i weekenden Steppe-ulv prisen for "årets håb" og derfor får de lov at optræde på Roskilde. Tjek link her.

Jeg holder øje med festivalens hjemmeside...

29.1.06

Link til CJ's indslag

Som bekendt vandt CJ lidt stuff i en konkurrence Heavyjam stod bag. Jeg lovede for længe siden, at jeg ville finde linket frem.

Her er det så, klik her.

Som sagt nakkede han mine præmier pga bedre formulering formegentlig?!? :)

Ses til flere Volbeat-oplevelser i 2006!

22.1.06

Vi vandt!

Jeg ville bare lige sige, at første kamp i elite-kvalifikationen, blev en 3-0-sejr til os over Grøndal.

Men der er 9 kampe endnu, og der er langt vej tilbage til eliten.

Fuld spilletid til Mads T, og vi banker den af igen på onsdag, hvor vi skal møde Amager!

19.1.06

Nedtælling til Red Warszawa

Tiden nærmer sig til en stor oplevelse på The Rock. Skal vi være stive? Det tror jeg NOK vi skal!

For lige at opsummere, så har følgende bon-hoveder meldt ud til undertegnede, at de er klar:

-Mads T (Selvfølgelig)
-JJ
-CJ
-Stok
-KK
-Otsu

Det tyder stort! Flere kan stadig joine selskabet. Billetten koster som sagt 100 bananer og hentes på billetnet.

18.1.06

Soilwork + Crowbar

Seneste skud på stammen er, at Soilwork, Crowbar og et band ved navn Hypocrisy gæster Voxhall i Århus?!!?! Hvad fa'n laver de derhenne? :)

De gæster Voxhall tirsdag d. 11. april 2006. Billetten koster 300 bananer og kan købes ved at trykke her.

Personligt synes jeg godt nok 300 kr er en del penge, men det skal da overvejes.

13.1.06

Ill Nino + Raunchy

Fredag d. 20. januar spiller Cristian Machado og Co. i Pumpehuset. Ved samme lejlighed kan man opleve 4 af bandets 6 medlemmer med samme garn! Tror faktisk de har købt det samme sted! På opfordring fra CJ rykker nogle af drengene mod Pumpehuset.

Det er danske Raunchy der står for opvarmningen -ikke dårligt!

Personligt melder jeg pas til denne aften. Jeg synes begge band er ok, men ikke noget jeg hører ret tit. Desuden ligger der PT 4 koncertbilletter derhjemme, der venter på at blive indløst...En 5. og 6. er nok på vej i form af Volbeat og Clawfinger...? Er den ikke JJ og I andre drenge?

Vi går et stort forår i møde!
Ses derude!

12.1.06

Rammstein sagsøgt

Tja, man kan mene om det hvad man vil...

Men den tyske kanibal Arwin Meiwes, har sagsøgt Rammstein for at have skrevet nummeret "Mein Teil", som han mener gør ham til grin...

Det er faktisk meget tænkeligt, at Rammstein har brugt hans kanibalisme som grundlag. Jeg ved i hvert fald Rammstein har været meget interesseret i denne kanibal. De indrømmer gerne, at han har inspireret dem, og de har desuden forsøgt, at få fat i en del af hans egen optagelse af slagtningen og parteringen, som de ville have brugt lidt af i en musikvideo. Sygt nok!

Kort fortalt, så har denne kanibal inviteret en gut hjem til sig selv. Han havde opstøvet ham på internettet, og denne gut ønskede selv at blive spist.
Som sagt så gjort. Arwin spiste en del af ham og frøs resten af ham ned. Siden hen har naboerne også været til grillfest hos ham, uden de vidste hvad for noget kød de spiste!

Rammsteins "Mein Teil" starter således:

Heute treff ich einen Herrn
Der hat mich zum fressen gern
Weiche Teile und auch harte
Stehen auf der Speisekarte

Resten af sangen kan læses her. Og så kan man mene om det hvad man vil!

11.1.06

Volbeat


Fissan Poulsen melder klar på Volbeat. KONAN!

Hvor og hvornår skal vi ta' dem?

Fredag d. 10. marts 2006 på Stengade 30 eller
Fredag d. 12. maj 2006 på Loppen?

De spiller i øvrigt også på Gimle i Roskilde lørdag d. 8. april 2006.

Tænk over det, drenge.

"Ses på grillen der" ;)

8.1.06

Fear Factory

Så har jeg købt billet til Fear Factory d. 29. marts 2006 i Pumpehuset.

Staind blev nedpriorteret i denne omgang.

Indtil nu er Otsu klar på Fear Factory. Mens det lader til, at JJ og CJ tager Staind. Hvad siger Fissan? Fear Factory, har du jo bebudet tidligere her på hjemmesiden...

Billetten koster 185 på billetlugen.

I øvrigt har JJ og jeg købt billet til Red Warszawa som spiller d. 3. februar på The Rock. Så I andre kan godt få fingeren ud af gaskanalen og få købt. Det bliver som sædvanlig klasse!

6.1.06

Job og bank

Nå, så er startsdatoen på mit nye job fastlagt. Desværre kan jeg ikke stoppe hos Gröning Arkitekter før 27. januar. Der er noget granskning af nogle projekter jeg har siddet med, der skal laves.

Derfor starter jeg først hos Swedoor d. 1. februar 2006. Jeg glæder mig stadig meget til at starte, og jeg forventer faktisk et fedt job, og et job, jeg gider. Så nu må det gerne blive 1. februar snarest! :) Så hvis I skal bruge døre, så kom til mig! :)

I øvrigt var Christina og jeg i banken idag, og fik vores bankgaranti. Så skal vi hjem og betale et depositum til Danbolig, og så kører det bare. Så vi glæder os til 1. september 2006. Hvis altså ikke byggeriet bliver forsinket.

5.1.06

Heavyjam

Forresten et tillykke til CJ for at vinde præmier hos Heavyjam. Jeg skal nok lige findet linket frem til hans fortælling.

Faktisk synes jeg, at han stjal nogle af mine præmier. Jeg havde selv deltaget og skrevet noget om, at Volbeat har stået for en del fede heavy-oplevelser i 2005. Men måske formulerede CJ sig bedre end mig...Højst sandsynligt. Eller også var de præmier jeg helst ville vinde allerede givet væk?!?

Men okay, tillyk' "Kranne"! :)

Agger

Et lille interessant sidespring;

Seneste rygter siger, at Daniel Agger skriver under på en kontrakt med Liverpool i weekenden.

Det synes jeg personligt, ikke lyder for godt, for hvis nu manden kan få en stamplads på Liverpools hold, så kan man jo ikke andet end holde lidt med Liverpool?!? :)

Men spørgsmålet er: Passer det??

4.1.06

VOLBEAT

Ja, det er ikke kun drengene og mig der synes danske Volbeat sparker røv! Jeg faldt lige over en koncertanmeldelse fra Danish Metal, og den kan tjekkes her. Der er "selvfølgelig" givet 6 ud af 6 spark-røv-prikker.

Volbeat turnerer en del rundt i DK i første halvår af 2006, så det vil være oplagt at opleve dem live igen igen igen...
De optræder bl.a. på Loppen og Stengade 30.

2.1.06

Talegaver til børn 2005

Sidste års succes blev fulgt op i år med et mindst lige så godt grin som sidste år. Jeg har givet komikerne mavekramper ud for deres præsentation, hvor 5 er der hvor man morer sig MAX.

Showet var følgende:

Brian Mørk & Carsten Eskelund, værter:
Gjorde det okay. De fyrede ikke sindsyg mange vildt-griner afsted, men en god præsentation. 3 ud af 5 mavekramper.

Tobias Dybvad:
Radiovært på P3. Startede showet og gjorde det faktisk ret okay, synes jeg. 4 ud af 5 mavekramper.

Sebastian Dorset:
Har aldrig været min kop te. Han kører lidt på rutinen, fyrer nogle okay jokes af, men ikke noget vildt. Han får 2 mavekramper.

Martin Veltz:
Ham havde jeg aldrig hørt om, og jeg synes faktisk han var FED! Han mente bl.a. at vinter-OL er en sports-fluffer til sommer-OL! :) Han får 5 ud af 5 mavekramper!

Thomas Wivel:
Han er altid god for en griner, men er efterhånden også ret rutineret i branchen, han får 3 mavekramper.

GEO:
Den mand imponerer igen med sin sindsyge væremåde på en scene. Han leverer altid minimum en TOTAL-griner, og denne gang slog det heller ikke fejl! 4 mavekramper til ham.

Mette Frobenius:
Hun var også med i sidste års show. Sidste år konkluderede vi, at kvinder ikke kan lave Stand-up. Det kan kun gentages. Hun skuffede igen, og får kun 1 mavekramper. Ja, jeg kan jo ikke give 0...

Dan Andersen og Henrik Bruun:
De valgte så at optræde sammen og sang noget musik og lavede noget andet pis...Jeg hader musik til stand-up-shows, så 1 mavekrampe til dem. Så Dan og Henrik: Hold jer bare væk fra "Talegaver til børn 2006" for min skyld...

Frank Hvam:
Showets overraskelse. Og hvilken en af slagsen!! Han stod ikke på listen over komikere der skulle optræde, men det var fedt han kom. Nok også fordi jeg generelt synes han er mega-sjov, bl.a. fra "Casper & Mandrilaftalen" og "Klovn". Men jeg synes faktisk ikke hans show bar præg af rutine! Overhovedet ikke! 5 mavekramper til ham. Kom bare med ham igen næste år!

Povl Carstensen:
Også snart en legende. Men jeg synes nu ikke han er så vild. 2 mavekramper til ham.

Michael Schøt:
Ham kendte jeg heller ikke. Han gjorde det okay, eftersom forventningerne ikke var så store. 3 mavekramper til ham.

Anders Fjelsted.
Normalt plejer han at lave noget guf synes jeg. Det var en af dem, der skuffede lidt, men med nærmere omtanke fortjener han nok 3 mavekramper.

Michael Wulff:
Jeg synes manden plejer at være rimelig tør. Det var han også da han startede sit show, som han så mange gange har gjort det før. Men jeg synes han fyrede gode jokes af, og jeg vil faktisk sige, han fortjener 4 mavekramper.

Thomas Hartmann:
Denne gut er ikke blevet klippet siden sidste års show. Han havde dog et ganske okay show. Desværre fyrede han en masse remser af i stil med: Hvis man kvæler en smølf, hvad farve får den så i ansigtet? Meget sjovt, men lidt billigt...Han får 3 mavekramper af mig.

Mick Øgendahl:
Mick fik den utaknemmelige opgave at slutte af efter en masse andre, der har fyret sjovt af. Man kunne tydelig fornemme, at han er en publikums-favorit, men jeg har aldrig været helt vild med den tossede mand, men sjov, det er han. Han får 3 mavekramper.


Desværre var der afbud fra Carsten Bang, Rune Klan og Jonatan Spang. Jeg synes bl.a. at Carsten Bang leverede fedeste optræden i 2004.

Aftenens største bifald gik klart til Frank Hvam, der dårlig kunne præsentere næste komiker og forlade scenen. Han var også cool!
Fed aften!